Landkortet, rejsen og sjælens vibration
Filosofi & Livsanskuelse
For mig er menneskesynet og videnskabsteorien det overordnede landkort. Teorierne er det landskab, vi bevæger os i, mens metoderne er de stier og veje, jeg vælger at følge på vores fælles rejse.
Mit fundament
Mit menneskesyn er holistisk og spirituel. Jeg ser mennesket som en helhed, hvor krop, sind, relationer og eksistentielle spørgsmål er tæt forbundne.
Jeg arbejder ud fra en konstruktivistisk forståelse, hvor mening og virkelighed skabes i relationer og gennem de historier, vi fortæller om os selv og vores liv.
Mit teoretiske fundament er systemteorien og den neuroaffektive udviklingspsykologi, som hjælper mig til at forstå, hvordan relationelle erfaringer og følelsesmæssige processer påvirker vores trivsel og udvikling.
I praksis arbejder jeg kropsligt og oplevelsesorienteret. Sammen undersøger vi ikke kun det, du tænker, men også det, du mærker. Jeg anvender ofte billeder, metaforer og symboler, fordi de kan skabe kontakt til erfaringer og indsigter, som ikke altid lader sig beskrive med ord alene. Dette kan bidrage til at skabe nye forståelser og muligheder for forandring.
Fra mudder ti lys
Jeg har erfaret, at menneskesyn og landkort helst ikke skal afvige for meget fra hinanden. Når vores værdier, overbevisninger og måde at forstå verden på er i overensstemmelse med den måde, vi lever vores liv på, bliver det lettere at navigere. Risikoen for at fare vild minimeres.
Hvis der opstår afstand mellem det, vi inderst inde ved, føler eller længes efter, og den måde vi lever på, kan det skabe uro, tvivl og indre konflikt. Det kan opleves som mudder i systemet – noget der slører retningen og dræner energien.
Jeg har selv oplevet perioder, hvor jeg tvivlede på min intuition og mistede kontakten til, hvem jeg i sandhed var. Perioder, hvor jeg tilsidesatte mine egne fornemmelser og forsøgte at passe ind i forståelser, som ikke stemte overens med mit indre kompas. Nogle gange så længe, at det også satte sig som kropslige reaktioner og fysiske smerter.
Ud af disse erfaringer voksede et behov for at løfte mig op af mudderet. Et behov for igen at lytte til sjælen, til intuitionen og til den livskraft, som jeg oplever findes i os alle. For mig handlede det om at genfinde forbindelsen til mig selv og skabe større overensstemmelse mellem mit indre og ydre liv.
Det blev en bevægelse mod at give mere plads til det, der føles levende og meningsfuldt. Mod at lade energien flyde friere og tillade mig selv at træde frem med større autenticitet – og atter lade mit eget lys skinne.
Som din terapeut agerer jeg turguide. Jeg tager en aktiv og styrende rolle ved at vise vejen og stille nysgerrige spørgsmål, men det er dit eventyr og din rejse. Vi afprøver hypoteser sammen for at finde frem til, hvad der skaber balance hos netop dig.
Energien i nuet
Jeg benytter mig ofte af billeder, metaforer og symboler for at skabe liv i vores samtale. Jeg stiller mig til rådighed med alle mine redskaber – både mine feminine og maskuline energier – for at støtte din proces.
Gør det nemt at prioritere dig selv
Tag det første skridt mod balance. Min online booking er åbent døgnet rundt for din bekvemmelighed.