Holistisk terapi, massage & vejledning v. Pia Langmach

Velkommen til

Ildsjælen der brænder for sundhed og trivsel. Mit ønske er, at du får mulighed for at være den bedste udgave af dig selv. I ånd, sjæl og krop. Min drivkraft er min intuition og min dybe sans for sammenhænge. At være autentisk er for mig værdifuldt. Det betyder blandt andet, at jeg er opmærksom på om mine tanker, følelser og handlinger resonerer med vibrationen i mit hjerte og min sjæl. Gensidig forventningsafstemning og frihed under ansvar vægtes højt, også i mit arbejde.

Livet som et eventyr

Jeg betragter livet som et eventyr, og jeg er oprigtig nysgerrig på netop din unikke fortælling. Siderne der er skrevet. Siderne der skrives netop nu. Og dem der ikke er skrevet, men hvor der er givet anslag til. Det jeg videregiver kommer altid fra hjertet af. Det er min virkelighed/ sandhed. Det er ikke nødvendigvis din, men jeg håber, du vil modtage det med et åbent hjerte og sind.

Hvem er jeg som din behandler

Med en bred faglig værktøjskasse og værdifuld erfaringer har jeg mulighed for at møde dig, præcis hvor du er. Menneskers oplevelse af sig selv og verden formes af tanker, følelser, erfaringer, relationer og ofte også af processer, som ligger uden for den umiddelbare bevidsthed. Ved at rette opmærksomheden mod både bevidste og mindre bevidste mønstre kan vi skabe nye forståelser og dermed nye muligheder for at opleve os selv, vores relationer og vores livssituation.

Den faglige værktøjskasse er social og sundhedsfaglig:

  • Socialrådgiver og Psykoterapeut

  • Zoneterapeut og Børnesundhedsvejleder

  • Massør og Kropsterapeut. 

Mine erfaringer har jeg fra både det offentlige og det private. Over 24 år er det efterhånden blevet til. Målet er at samle eller forene indsigter, viden og kompetence, til gavn for mig selv og andre. At forblive nysgerrig såvel fagligt som privat. At udvise kærlighed overfor andre, naturen og ikke mindst mig selv.

Gør det nemt at prioritere dig selv

Tag det første skridt mod balance. Min online booking er åbent døgnet rundt for din bekvemmelighed.

Pia Langmach konsulent & terapeut