Velkommen til

Holistisk Vejledning

Personlig og faglig

Holistisk terapi

Krops og Psykoterapi.

Sundhed og trivsel

Ånd, Sjæl og krop

Menneskesyn og Livsanskuelse

V. Pia Langmach

Socialrådgiver, Psykoterapeut og Børnesundhedsvejleder.

Menneskesynet og videnskabsteorien udgør for mig den overordnede ramme/ landkortet.

De forskellige teorier og psykologiske retninger landskabet. Metoder og modeller stier og veje, som jeg kan vælge at følge på rejsen rundt i landskabet.

Mit menneskesyn er holistisk og spirituelt. Videnskabsteoretisk er jeg konstruktivist. Teoretisk er jeg funderet i systemteorien og den neuroaffektive udviklingspsykologi. Metodisk arbejder jeg kropsligt og oplevelsesorienteret. Billeder, metafoer og symboler anvendes for at skabe ”liv” og understøtte samtalen.

Jeg er et lysende væsen med forståelse for sammenhænge. Som konsulent, terapeut og menneske stiller jeg mig til rådighed og tilbyder de redskaber, som jeg har kendskab og adgang til. Jeg indeholder både feminine og maskuline energier, som jeg anvender i det omfang, der giver mening. Som barn elskede jeg at hoppe i vandpytter og løbe rundt på græsplænen med en kappe, mens jeg legede, at jeg fløj. Jeg følte og føler, at jeg er en del af et større fællesskab. I et med naturen og universet.

Jeg har erfaret, at menneskesyn og landkort helst ikke skal afvige alt for meget fra hinanden. Det minimere risikoen for at fare vild.

Det modsatte skaber mudder i systemet og kan være energidrænende. Jeg har selv været i situationer, hvor jeg har tvivlet på min intuition. Hvem jeg i sandhed var og er. Nogle gange så længe, at der kom kropslige reaktioner og fysiske smerter.

Deraf opstod mit behov for at løfte mig op fra mudderet - lytte til sjælen og sjælens vibration.

Tillade mig atter at skinne - at lade energien få plads.

Som konsulent og terapeut, agerer jeg turguide. Dvs. jeg indtager en aktiv og styrende rolle, idet jeg viser vejen, mens det er dig/Jer, som skal foretage rejsen.

Det er dit/jeres eventyr. Mine spørgsmål er typisk semistrukturerede, hvilket i denne sammenhæng betyder, at de er dannes på baggrund af mine observationer og refleksioner. Dvs. der er tale om hypoteser, ind i forståelsen af det, som var anledningen til henvendelsen. Hypoteser, som afprøves sammen med dig/Jer.

Formålet er at afklare, hvad der frembringer eller vedligeholder det, som giver anledning til henvendelsen.

Jeg sætter således den ydre ramme for terapien/ rummet, mens det der udspiller sig ikke kan bestemmes på forhånd. Det konstrueres i nuet.

Ifølge kvantefysikken er alt energi, og alt energi påvirker hinanden. Alt er forbundet. Hvis vi er opmærksomme på vores tanker og vores bevidsthed, både den bevidste og den ubevidste, kan vi påvirke og ændre, hvordan vi oplever os selv. Virkeligheden, som vi oplever det, på det ydre plan, skabes/ konstrueres på det indre plan.

Jeg håber, at ovenstående har givet dig et indblik i, hvem jeg er og hvad jeg står for.

Er du mere til tørre facts, kan du finde dem her, under Pias CV

Du er også velkommen til at kontakte mig, hvis du ønsker yderligere information.

Skriv til mig på mail@p-langmach.dk eller ring til mig på 2717 5441

Stemningsbilleder

Arketype

Energi og Mønster. Urform.

Hvordan udtrykker du dig? Hvilke interesser har du? Hvad motiverer dig? Hvordan indgår du i relationer? Hvordan udføre du dine handlinger? Hvad er du god til? Hvilket kropssprog anvender du?


Bevidsthed herom kan hjælpe med at identificere arketypen. Det bagved liggende mønster og energi, som påvirker os. Der findes ikke gode eller dårlige egenskaber. Der findes uhensigtsmæssig adfærd.


Arketypiske motiver og billeder kendes fra myter og eventyrer. De fleste drenge og piger kender ridderen og prinsessen.

Sjælens Længsel

Drømme. Livsmission. Livsvision

Nogle gange har vi en klar fornemmelse af, hvad vores åndelige og sjælelige kvaliteter er. Hvad vores livsmission er. Hvad vi er sat i verden for. Andre gange oplever vi en længsel, fordi vi overhøre sjælens stemme.

Bevægelsen mellem den sande indre kerne og det ydre tilpassede ego er typisk elastisk indtil omkring 7 års alderen. Her bliver behovet for at være en del af flokken så stor, at barnet tager afstand til sin sande kerne, for at identificere sig med ego. Ego tjener således et formål og derfor er kunsten at "danse" med både Ego og Sjæl.

Lever du din livsmission? Eller lever du i længsel?

Spiritualitet

Engle, mestre og Stjerneenergier

Engle, mestre og stjerneenergier er lige så "normalt" for mig, som de jordiske relationer. Det er forenelig med kvantefysikken og jeg ser ikke noget religiøst eller mystisk ved det.

Typisk har børn en meget stærk forbindelse til det intuitive og spirituelle, særligt i de første leveår, hvor det primært er den højre hjernehalvdel, som er aktiv. Desværre har det været sådan, at det ikke har haft samme validitet og værdi, som det der kan vejes og måles. Nu ser det midlertidigt ud til, at der er et skifte i paradigmet. Flere og flere "vågner" op og bliver genforenet med kontakten til "kilden". Energetisk er der en anden vibration.

Anerkender du din intuition og spiritualitet?

Anerkender du andres?

Tilbagemeldinger:

" I forbindelse med min 14 årige søn er autist og har angst, kom vi hos Pia over en længere periode. Og det har vi bestemt ikke fortrudt. Fra første møde følte min søn og jeg at vi blev passet på, forstået og i gode hænder. Vi kunne mærke hvordan min søn fik det bedre, fra gang til gang, og den indledende samtale som Pia tager sig rigtig god tid til, var næsten den der hjalp os mest. Pia er en utrolig klog kvinde, som får dig til at føle dig totalt forstået og mødt lige hvor min søn og jeg er. Min søn kom som en dreng, som lå i foster stilling evigt og altid. Kunne ikke komme i skole pga. angsten. Men det klarede Pia. Min søn begyndte i skole mere og mere, og fik tilsidst en hel almindelig skole gang. Vi kan på det varmeste anbefale et forløb hos Pia. Det har vi svært ved at forestille os at man kommer til ar fortryde!!!"

Tilbagemeldinger

"Vi har haft vores datter på 8 år i et forløb hos Pia. Hun var rigtig tryg og glad ved at komme hos Pia. Vi som forældre følte, at hun åbnede mere og mere op for os. At hun havde gavn af at komme der. Hun blev mere og mere glad, og havde nemmere ved at udtrykke sig og sine følelser. Vi som forældre oplevede, at vi havde en god opbakning i Pia. Der var en god tillid og tryghed, der gjorde, at vi også kunne åbne mere op og fortælle, hvordan vi havde det"

Tilbagemeldinger

"Pia har utroligt varme hænder. Det er som om, at jeg bliver tanket op. Bliver fyldt med ny energi"

"Her går det godt. Vi anvender de redskaber, som vi har fået hos dig.

Det hjalp meget, at vi lige fik den vinkel på med de biologiske forældre"

Kontakt Oplysninger

P-Langmach

v. Pia Langmach

Nøddelunden 72

6800 Varde

Tlf. 2717 5441

Mail@p-langmach.dk

CVR: 4082 0140